Резюме: | En ny uge er overstået i europæiske turneringer, og Danmark er dumpet ned på 16. pladsen på koefficientlisten. Danmark dumper ud af af top-15 på UEFA's koefficientliste. Det står klart, efter at ugens europæiske kvalifikationskampe er færdigspillet. FC Midtjylland floppede i Champions Leagues playoff og tabte med 2-3 til Slovan Bratislava og glippede dermed ligafasen med et samlet nederlag på 3-4, mens FC København spillede 1-1 torsdag mod Kilmarnock og samlet gik i Conference Leagues ligafase med 3-1. Resultaterne betyder, at der er tilføjet 0,125 point til den danske konto. Da de græske hold har hentet 0,500 point og fastholder 15. pladsen, mens Schweiz fra 17. pladsen hoppede tre pladser op med hele 1.700 point hentet. Det sender Danmark ned på 16. pladsen, efter et par uger i top-15 som nummer 14. Dermed har der været tale om en skrækuge set med danske briller, efter ingen af de danske hold formåede at vinde. FCM skal nu spille i Europa League, mens FCK som nævnt er i Conference League. Dermed er der stadig minimum otte kampe, hvor i hvert fald FCM har mulighed for at hente point til regnskabet, mens FCK har mindst seks kampe at glæde sig til, hvor point kan hentes. Se den øjeblikkelige stilling her:Man kigger på fem sæsoner, og i år er 2019/2020-sæsonen udgået. PlaceringNationPointPoint i denne sæsonHold tilbage11.Norge31.5003.6252/412.Østrig31.0004.2004/512.Israel30.6251.8751/414.Schweiz29.9753.4003/515.Grækenland29.5002.8753/416.Danmark29.3253.0002/417.Skotland28.5002.2003/518.Polen26.6253.3752/419.Kroatien25.0253.8751/420.Serbien22.6751.9002/521.Ukraine22.8002.0002/522.Slovakiet21.2504.6251/4 Kilde: Kassiesa Hvorfor er top-15 vigtigt? En plads i top-15 vil sikre, at Danmark kan få fem Europa-pladser. Efter de seneste sæsoners resultater står det klart, at Danmark går ind til 2025/26-sæsonen med kun fire hold fra 3F Superligaen, der får chancen i Europa. Det var ellers meget tæt på, at Danmark fik fem hold i Europa og to pladser i Champions League. Olympiakos vandt dog Conference League, og det betød, at Danmark mistede 15.-pladsen. I de seneste par år har Danmark kun haft fire pladser, men førhen har der været fem danske hold, som kunne jagte den europæiske lykke. Få overblikket over det nye Champions League-format her. Hvordan får man point?Koefficientpoint uddeles til et land, når en klub fra det pågældende land præsterer i de europæiske kampe. En sejr i hovedturneringer og frem giver to point, og uafgjort giver et enkelt, men det divideres med antallet af klubber fra landet, som i starten af sæsonen fik en europæisk billet. I kvalifikationsrunderne halveres pointtallet, så en sejr giver et enkelt point, og uafgjort giver et halvt point. Det divideres ligeledes med antallet af hold, der fik europæisk billet (fire i Danmarks tilfælde). Der er bonuspoint at hente, alt efter hvor godt hold præsterer i ligaspil. I Champions League er man garanteret at få mindst seks. |