Резюме: | Tre danske sejre betyder, at Danmark overhaler Schweiz på den vigtige koefficient-liste. Få et overblik herunder. FC Midtjylland, Brøndby IF og FC København pligtsejrede i Europa. De tre hold er så godt som videre til næste kvalifikationsrunde i henholdsvis Champions League og Conference League, mens Silkeborg tabte 1-3 mod norske Molde i Europa League. Set med danske koefficient-briller har der været tale om en god uge, da der er blevet skrabet 0,750 point sammen. Det betyder, at Danmark nu er at finde på 16.-pladsen på koefficent-listen, da Schweiz er blevet overhalet. Der er i øjeblikket 0,300 point op til Grækenland på 15.-pladsen, der er vigtig, da den giver fem hold i Europa og to pladser i Champions League fra 2026/2027-sæsonen. I øjeblikket har Danmark fire hold med, og det bliver også tilfældet i 2025/26-sæsonen. I næste uge venter der returopgør, og her skal man håbe på danske sejre, selv om FCM, FCK og Brøndby sandsynligvis kommer til at spare stjernerne. Silkeborg rykker ned i Conference League-kvalifikationen, hvis det ender med et samlet nederlag mod Molde. Se den øjeblikkelige stilling her:Man kigger på fem sæsoner, og i år er 2019/2020-sæsonen udgået. PlaceringNationPointPoint i denne sæsonHold tilbage11.Israel29.0000.2504/412.Norge28.7500.8754/413.Østrig28.2001.4005/514.Skotland27.7001.4005/515.Grækenland27.3750.7504/416.Danmark27.0750.7504/417.Schweiz26.9750.4005/518.Polen24.2501.0004/419.Ukraine22.2001.4004/520.Serbien21.9750.2005/521. Kroatien21.7750.6254/422.Ungarn18.8751.5004/4 Kilde: Kassiesa(OBS. Lande som Østrig og Skotland har hold sikkert med i Champions League, og bonuspoint er derfor givet på forhånd på ovenstående liste.) Hvorfor er top 15 vigtigt? En plads i top 15 vil sikre, at Danmark kan få fem Europa-pladser. Efter de seneste sæsoners resultater står det klart, at Danmark går ind til 2025/26-sæsonen med kun fire hold fra 3F Superligaen, der får chancen i Europa. Det var ellers meget tæt på, at Danmark fik fem hold i Europa og to pladser i Champions League. Olympiakos vandt dog Conference League, og det betød, at Danmark mistede 15.-pladsen. I de seneste par år har Danmark kun haft fire pladser, men førhen har der været fem danske hold, som kunne jagte den europæiske lykke. Få overblikket over det nye Champions League-format her. Hvordan får man point?Koefficientpoint uddeles til et land, når en klub fra det pågældende land præsterer i de europæiske kampe. En sejr i hovedturneringer og frem giver to point, og uafgjort giver et enkelt, men det divideres med antallet af klubber fra landet, som i starten af sæsonen fik en europæisk billet. I kvalifikationsrunderne halveres pointtallet, så en sejr giver et enkelt point, og uafgjort giver et halvt point. Det divideres ligeledes med antallet af hold, der fik europæisk billet (fire i Danmarks tilfælde). Det er altså derfor, at Danmark har hentet 0,750 point, efter at FCM, FCK og Brøndby har vundet kvalifikationskampe i denne uge. Det giver bonuspoint at gå videre til de tre turneringer, og her der flest at hente, hvis man ender i Champions League. |